Mols & Ebeltoft
Djursland er en oase for hele familien, oplagt til ferie og fridage hele året rundt.
Her finder du alt hvad hjertet kan begære af aktiviteter, naturoplevelser, attraktioner og seværdigheder indenfor kort afstand. Ebeltofts kendetegn, det gamle rådhus, er rammen om mange brylluper i sommer-perioden samt et hyggeligt marked.
Altid et besøg værd
For børnene er et besøg i det uforglemmelige Djurs Sommerland et must. Oplev også det hyggelige købstadsmiljø i Ebeltoft, hvor gågaden byder på små specialbutikker og gode restauranter. Ebeltoft Rådhus, Fregatten Jylland, ReePark & Safari og Skandinavisk Dyrepark er bestemt også et besøg værd.
Ca. 20 minutters kørsel til Aahus. Tivoli Friheden, Den gamle by, Bruuns Galleri og Aarhus andre seværdigheder.
Det naturskønne område Femmøller er beliggende i Mols Bjerge ca. 8 km. fra Ebeltoft. Byen har fået sit navn, fordi der tidligere lå fem vandmøller, der alle blev betjent af den samme vandrige bæk der løb igennem slugten. For foden af Mols Bjerge ender slugten ud i en bred dal, der ender ved vigen med Femmøller. De smukke betagende bakker og dale er med til at skabe rammen om dette enestående og særegne område. For dem der elsker vandreture, strandture eller bare vil slappe af i skønne omgivelser.
